Nyheder og dokumentation / Generalforsamling / Generalforsamling 2019

Den årlige generalforsamling 2019

Referat


Dagsorden
1. Valg af dirigent og referent
Anne Bendixen er valgt som ordstyre/dirigent.
Sebbe Selvig er valgt som referent.

2. Bestyrelsens årsberetning

Det har været et år hvor der er sket mange ting og mange ændringer.

Til at starte med vil jeg gerne fortælle at Jens har valgt at trække sig fra bestyrelsen, efter en noget rodet omgang med Sjælsø og gulvet.

Vi har i årets løb brugt meget tid og ressourcer på at udbedre problemet med gulvet der havde resulteret i støjgener hos overboen.
På sidste års generalforsamling vedtog forsamlingen at der skulle laves en lydmåling inden forslaget om nyt gulv realiseres. Det har vist sig at være en god beslutning. Målingen viste at gulvet ikke levede op til bygningsreglementet om tilstrækkelig støjdæmpning. Det betød at vi skulle have fat i Sjælsø der har pligt til at udbedre sådanne problemer, da byggeriet fra deres side ellers er ulovligt.
Efter en lidt langsommelig process med lydmænd, sommerferie og besigtigelse af gulve, fik vi endelig lagt det nye gulv i december måned. Det endte med et lyddæmpende vinylgulv der ligner et trægulv. Bestyrelsen er tilfredse med resultatet. Dertil kan nævnes at vi efter møde med overboen yderligere har justeret dørpumper for mindske gener vi smækkende døre og fået indstillet volumebegrænsning på højtalere vil et niveau der lige knap er hørbart i lejligheden ovenfor.

Dernæst, har vi fundet ud af at foreningen er CVR registreret. Det har vi ikke være oplyst om fra Sjælsø da vi overtog bestyrelsen, ej heller fremgik det er nogle af de dokumenter vi modtog. Vi fandt ud af det, da vi pludselig modtog rykkere for manglende indbetaling af ejendomsskatter.
Jan har kæmpet med e-boks og nemId for at få lov til at blive administrator for foreningen.
Det er der alt sammen kommet styr på og vi har fået betalt alt hvad vi skyldte Københavns Kommune.

I køkkenet er der blevet indkøbt ovn, som vedtaget sidste år, samt der er lavet el-arbejde til ovnen og monteret et ekstra stik på vaske-øen.

Vi har indkøbt en gulvvaskemaskine. Der er blevet oprettet en indkøbsaftale med Lyreco for nem bestilling af rengøringsmidler etc.

Der er lavet en aftale med ServiceHuset der kan levere ad hoc rengøring til lejere efter behov. Dette koster 600,-

I 2018 har vi haft 42 udlejninger heraf 7 arrangementer for alle beboere. Derudover har madklubben, der altid er åben for nye medlemmer, været afholdt ca. 35 mandage.

3. Regnskab og budget for det kommende år (se bilag online)

Jan gennemgår regnskab for 2018.
Ejendomsskatter er forhøjet da de dækker over 2017+2018.

Indestående i bank 97.000 DKK.

Regnskabet 2018 er godkendt af generalforsamling.

Der bør egentlig laves revision af regnskabet, da det står i vedtægter. Derfor spørges generalforsamlingen om der skal udføres revision?

Det er besluttet at der ikke udføres revision for regnskabet 2018.

Budget for 2019 gennemgås af Jan.

Budget 2019 er godkendt af generalforsamling.

4. Eventuelle forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne
Vi har ikke modtaget nogle forslag, bestyrelsen ønsker ikke at fremsætte forslag til afstemning ved denne generalforsamling.
Vi vil dog gerne arbejde lidt med at gøre belysning i lokalet bedre, hertil vil vi meget gerne have hjælp af medlemmer der kan hjælpe med at komme med ideer og vælge løsninger, der kan vedtages til næste år.

Forslag til forhøjelse af anskaffelses budget med 10.000 fra 20.000 til 30.000 til evt. realisering af lamper der kan dæmpes.
Enstemmig vedtaget af forsamlingen.

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer
Grundet foreningens princip om videreførelse af viden ved udskiftning af bestyrelsen er “halvdelen” af bestyrelsen på valg. Vedtægterne bestemmer at bestyerelsen skal være på 2-4 medlemmer.
Dette år er Sebbe og Jan på valg. Begge ønsker at genopstille.
Lars Blomholt stiller op.

Sebbe, Jan og Lars bliver valgt.


6. Evt.

Jane foreslår sæsonpriser eller andre måder at have differentieret priser på lokalet for at gøre det mere tilgængeligt for børnefamilier eller små arrangementer.

Lars foreslår at kigge på ændring af vedtægter og gøre foreningen kommerciel.

Indkaldelse

 
Til Ejerne i Udsigten 1+2
Margretheholmsvej 56-74
1432 København K

Vedr. indkaldelse til ordinær generalforsamling for ”Fælleshusforeningen Udsigten
1+2”

Bestyrelsen for ”Fælleshusforeningen Udsigten 1+2” indkalder herved til ordinær generalforsamling til afholdelse

tirsdag den 19. marts 2019 kl. 19:00

i fælleshuset beliggende Margretheholmsvej 76, 1432 København K

Bestyrelsen har besluttet, at den ordinære generalforsamling skal afholdes ved fysisk fremmøde.

Dagsorden
  1. Valg af dirigent og referent
  2. Bestyrelsens årsberetning
  3. Regnskab og budget for det kommende år (download som pdf)
  4. Eventuelle forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne (se længere nede på siden)
  5. Valg af bestyrelsesmedlemmer
  6. Evt.

OBS: Indkomne forslag fra medlemmerne kan sendes til faellesudsigten@gmail.com og skal være bestyrelsen i hænde senest 5. marts 2019. Modtagne forslag vil senest være tilgængelig på foreningens webside, https://fællesudsigten.dk, d. 12. marts 2019.

Adgang til generalforsamlingen
Af hensyn til faciliteterne i fælleshuset, der er godkendt til 49 personer, opfordres det til, at der alene deltager 1 person pr. Husstand.

Bestyrelsen består i dag af Sebbe Selvig (formand), Jan Bønding (næstformand), Anne Bendixen, der glæder sig til at byde dig velkommen til generalforsamlingen 2019.

Med venlig hilsen
Fælleshusforeningen Udsigten 1+2
Sebbe Selvig, på vegne af bestyrelsen

Tilgængelige bilag til download

Fælleshusforeningen Udsigten 1+2 | CVR: 36658541 | Margretheholmsvej 76, st., 1432 København K - Danmark